Virksomhedsbyer findes i alle lande: Det er faktisk en bebyggelse, der er vokset frem omkring en stor virksomhed for at huse de ansatte. F.eks. var Pripyat, kan man sige, en virksomhedsby. Hvordan det så ud før ulykken, viste vi her. I Storbritannien opstod sådanne bosættelser flere århundreder tidligere, og måske var der ingen andre steder sådanne unikke byer. Det er der en grund til: De var slet ikke byer, men landsbyer, som stadig kaldes modelbyer eller “modelbyer”.
Landsbyen Burnville i udkanten af Birmingham, som blev grundlagt af brødrene Cadbury. Foto: diamond geezer/flickr.com Der plejede at være omkring 400 sådanne landsbyer i hele landet. Men de opstod ikke omkring et minekompleks, modelbyerne voksede op omkring små fabrikker, der fremstillede sæbe eller chokolade. De første af disse landsbyer opstod i slutningen af det 18. århundrede. Faktisk byggede industrimændene små, hyggelige byer til arbejderne omkring deres fabrikker. Modelbyerne stod i skarp kontrast til de overfyldte arbejderkvarterer i de store byer. Her var der åbne områder, en meget bedre levestandard og en bedre boligkvalitet. Boliger til jernbanearbejdere i Swindon, som voksede ud af en modelby. Foto: Ed G Baston/Panoramio I tre år har en pige forvandlet en gammel bus til en dejlig autocamper Faktisk var industrimændene styret af deres smag, da de skabte landsbyer: f.eks. ødelagde barakker udsigten til det idylliske landskab, en udsigt, som virksomhedsejerne så fra vinduet i deres villa. De pæne små byer, der voksede op ved siden af fabrikkerne, blev derfor bygget af æstetiske grunde for godsejerens skyld. Alligevel var modelbyerne ikke begrænset til æstetik og skønhed af udseende. Mange havde flere hundrede huse, og virksomhedsejerne forsøgte at tilbyde uddannelse og kulturel underholdning til de ansatte. Her blev der ikke blot genopbygget huse, men der blev også oprettet ædruelighedsforeninger og hobbyklubber, som fremmede kærligheden til litteratur, kunst og musik. En af disse landsbyer, Port Sunlight, blev f.eks. bygget op omkring en sæbefabrik. I løbet af de første femten år af det 20. århundrede blev der bygget 800 huse, og der boede 3.500 mennesker. Ejeren af denne by fremmede velfærds-, uddannelses- og kulturelle fritidsprogrammer. Port Sunlight, bygget af Lever Brothers, som blev en del af Unilever i 1930’erne. Foto: wikimedia.org Overraskende nok kom nogle fabriksejere allerede dengang til den konklusion, at et sundere miljø, behagelige boliger og medarbejdernes lykke øger produktiviteten, hvilket yderligere hjælper virksomheden til at vokse. Efterhånden blev modelbyerne et eksempel til efterfølgelse, og nabolandene overtog også de britiske erfaringer. Henry Ford drømte også om en virksomhedsby: Han byggede endda Fordlandia i de brasilianske skove. Det lykkedes dog ikke og blev en spøgelsesby: Vi har fortalt historien om denne forladte bosættelse her.
En gade i landsbyen Saltaire: den blev bygget af en ejer af en uldindustri. Foto: Tim Green/flickr.com 
Vickerstown, bygget af Vickers Shipbuilding and Engineering. Foto: Christina Rose Howker/flickr.com 
Whiteley by. Foto: wikimedia.org 
Port Sunlight. I dag fremstiller Unilever produkter under mange mærker, bl.a. Dove, Sunsilk, Rexona og Axe. Foto: diamond geezer/flickr.com Del dette:
Relaterede indlæg
Huse med en “begravet” stueetage: hvorfor de begyndte at blive bygget i Rusland
Stubbur: hvor og hvad hytterne på hønseben blev bygget til
De kommunale huse, der var en fiasko: hvorfor Sovjetunionen ønskede at gøre alting kommunalt
Hvorfor plastikhuse ikke har vundet indpas i Rusland, selv om de blev bygget under Khrusjtjov
Agios Nikolaos, Symi og Chora: de 12 smukkeste byer i Grækenland
