Norsk er det officielle sprog i Norge. Men det viser sig, at der ikke kun findes ét norsk sprog, men to, som har en del forskelle. Trods lingvisternes og myndighedernes store anstrengelser for at kombinere de to sprog og i sidste ende skabe et fælles norsk sprog, taler den lille befolkning i Norge fortsat to forskellige sprog, som begge har status som officielt sprog. Men hvorfor er det, at Norwegian har to så forskellige sorter?
Det handler om historien i dette land, som i århundreder har været i tæt kontakt med sine nærmeste naboer Sverige og Danmark. Oprindeligt var norsk, som er en del af den skandinaviske undergruppe af den germanske sproggruppe, ret forskelligt fra svensk og dansk på trods af den fælles oprindelse. Men i det 14. århundrede skete der en tilnærmelse og en de facto-forening af nordmænd, svenskere og danskere til én stat, hvilket skete på baggrund af slægtskabet mellem de herskende kongedynastier i disse skandinaviske stater. Efterfølgende resulterede de politiske omskiftelser inden for alliancen af nordiske lande i, at Norge kom under dansk styre. Dette skete i første halvdel af det 16. århundrede, da nordmændene mistede deres uafhængighed i en politisk krise i forbindelse med udvisningen af kong Christian II. Med de ensidigt udstedte dekreter fra det danske parlament mistede nordmændene deres politiske, religiøse og militære uafhængighed, og medlemmer af adelen blev uddannet og tjente udelukkende i København. På trods af denne politiske forening bevarede det norske sprog længe sin egenart. Dette bekræftes af, at der i det 17. århundrede blev udgivet en dansk ordbog til brug for danskere, der skulle arbejde i Norge. Men sprogblandingen blev intensiveret derefter, og svenske ord blev føjet til det traditionelle norske sprog, efter at Norge kom under svensk styre i begyndelsen af det 19. århundrede. Da Norge endelig opnåede uafhængighed i 1905, talte størstedelen af befolkningen – herunder de veluddannede og indflydelsesrige medlemmer af det norske samfund – en form for norsk, der lå et sted mellem norsk, dansk og svensk. Samtidig talte mange nordmænd, der boede på landet, stadig gamle dialekter af norsk. Indbyggerne i de forskellige provinser havde ofte svært ved at forstå hinanden, og det samme gjaldt nordmændene, der talte et sprog med mange svenske og danske låneord. De forskellige varianter af norsk havde ikke kun et forskelligt ordforråd, men også en forskellig grammatisk struktur. Denne situation var naturligvis vanskelig at acceptere, og der blev sat en proces i gang med at slå de to norske sprog sammen, som har stået på i et stykke tid nu. I dag er der to hovedvarianter af det statsnorske sprog i Norge. Disse er Bokmol, det samme modificerede norsk med mange danske ord og grammatiske træk, og Lunnsmol, som er baseret på oldnorske. Disse sprog har dog slet ikke samme position i et land med mindre end 5,5 millioner indbyggere. Bukmol tales af langt størstedelen af befolkningen, ca. 90 %. Det tales også af de fleste medier, politikere og videnskabsmænd. Samtidig er lansmol meget udbredt i den store vestlige region Västland, hvor det tales af over 85 % af befolkningen. Sprogforskere har gjort en interessant opdagelse: enhver dansker eller svensker kan forstå norsk bukmol, men har ingen anelse om, hvad samtalen handler om, hvis han eller hun hører den på Lannsmål. Samtidig forstår de danske og svenske ikke hinanden. Dette er en interessant sproglig forbindelse mellem sprogene i de nordiske lande. I tre år har en pige forvandlet en gammel bus til en dejlig autocamper I Norge, som i mange andre lande, er der et sprogråd, som arbejder for at ændre reglerne for det norske sprog og for at forene det, så de to samfund kommer på en fællesnævner. Men den sproglige debat i Rådet er lige så ophedet som en debat i Europa-Parlamentet på valgaftenen – det er så svært for tilhængerne af de forskellige varianter af norsk at blive enige med hinanden.
Del dette:
Relaterede indlæg
Sanskrit, aramæisk, tamilsk: hvilket sprog er det ældste?
17 mærkelige og interessante fakta om livet i Norge
South Goulburn: en fantastisk ø, hvor 300 mennesker taler 9 forskellige sprog
Mærkelige schweizere, der taler forskellige sprog og ikke bryder sig om hinanden
4 sprog, der anses for at være magiske
