Palmerston er en lille atol, der hører til Cookøerne. Det er et af de mest afsidesliggende områder i Stillehavet. Det nærmeste sted til atollen er New Zealand, og selv herfra er koraløerne mere end 3.000 km væk. Der er ingen fly, der flyver her, og den eneste transport til øerne er et fragtskib, der leverer mad til Palmerston to gange om året. Det er yderst sjældent, at turisterne når frem til disse steder, kun de, der er forberedt på den lange rejse. Men Palmerston er ikke kun kendt for sin isolation og paradisiske natur; den har også en virkelig fascinerende historie, da øen faktisk er hjemsted for én stor familie.
Palmerston består af flere småøer, der omgiver lagunen. Dette koralparadis blev opdaget af kaptajn Cook i halvfjerdserne i det 18. århundrede. Han opkaldte atollen efter den berømte britiske politiker Henry Palmerston. Men i næsten et århundrede var øerne ubeboede, indtil de i 1860’erne blev overtaget af William Marsters, en snedker, der fremstillede tønder til hvalfangere. Marsters forelskede sig i atollen og besluttede sig få år efter sit første besøg på Palmerston for at slå sig ned her med sin kone og hendes familie. Marsters byggede hurtigt øen op: han brugte tømmer, der var drevet i land efter skibsforlis. I løbet af få år var der huse, en kirke og et lille lokale til en skole med kun et kontor. Tømreren havde tre koner og 17 arvinger, og det er deres efterkommere, der i dag bor i Palmerston. Der bor nu 62 personer her, hvoraf 59 er slægtninge til familien Marsters. 12 af USA's flotteste strande. Del 1 Livet på øen er meget enkelt: Indbyggerne bruger ikke penge indbyrdes, de har kun brug for dem til at købe noget fra omverdenen. De lever af fiskeri. To gange om året kommer et skib hertil og tager omkring to tons frosne papegøjefisk med sig. Den bringer dem også basale dagligvarer og andre ting – kornprodukter, sæbe og benzin. Der er ingen butikker og kun to toiletter på øerne, og man bruger regnvand til at drikke, ligesom man gjorde for 150 år siden. Den eneste kommunikation med omverdenen er via satellittelefon. Ud over et fragtskib kommer der også et par gange om året både med rejsende til atollen. Da der ikke er nogen hoteller på Palmerston, bliver de indkvarteret af lokale familier. Et sådant stykke paradis på jorden, hvor der bor en stor familie.
“>
Marsters’ udvidede familieHvor han døde, sørgede ejeren af atollen for, at hver ægtefælle havde lige rettigheder, så territorierne blev delt ligeligt mellem kvinderne. Denne ret er stadig gældende i dag: der er endda et råd på Palmerston, som repræsenterer de tre familiers interesser. Den anses også for at være den eneste myndighed på øen. Ægteskab inden for familien er forbudt.
Lokal telefon og solpaneler
Del dette: