Under den kolde krig i Sovjetunionen blev medierne stærkt censureret, og mange varer blev forbudt. Musik og bøger var på denne liste. Imidlertid gjorde dissidenter deres del: mange bøger blev videregivet mellem læserne i hemmelighed, andre blev omskrevet i hånden. Og sovjetiske borgere fandt endda en måde at optage musik på.
Dengang fandtes der ingen kassetter, kun vinylplader. Det var meget vanskeligt at indspille musik på dem: man skulle bruge en særlig maskine. Og tomme plader var også dyre. Derfor fik musikken et helt uventet aspekt – den blev optaget på røntgenfilm. De samlede dem op fra affaldscontainere, købte dem på hospitaler og lavede dem om til plader. Elvis Presley, Beatles, Rolling Stones, alle spillede de på grusomme billeder af brækkede knogler og forvredne lemmer. Og de blev alle indspillet på en maskine, som de selv havde samlet.
Optageapparatet lignede en grammofon, men virkede i den modsatte retning. I stedet for en “nål”, der læste musikken på plastik, var der her et skærehoved, der skrabede på en blank roterende overflade, hvor lydsignalet blev tilført. Hver optagelse blev trimmet i realtid, og alt fra skærehovedets alder til overfladevariationen og musiktypen påvirkede kvaliteten af optagelsen. Disse plader blev på forskellig vis kaldt “jazz på knoglerne”, “optagelser på ribbenene” og “musik på knoglerne”. Og mens de første plader lød meget godt og var svære at skelne fra originalerne, faldt kvaliteten betydeligt senere, da denne praksis blev meget udbredt. Sådanne plader fungerede ikke længe, og musikken kunne afspilles et par dusin gange, men de forbudte melodier var spændende, selv med mange fejl, selv om de havde mange fejl. Forfalskningerne var meget billige, de kostede ikke mere end halvanden rubel. Jazz on Bones blev aktivt bekæmpet, og der blev endda oprettet særlige musikpatruljer i slutningen af 1950’erne. Knogleplader var dog populære i endnu et par år, indtil de blev erstattet af kassetter. I tre år har en pige forvandlet en gammel bus til en dejlig autocamper
Del dette: