Landskabet i storbyerne suppleres i stigende grad af højhuse, og moden til skyskrabere har også nået det konservative Skandinavien. I den svenske by Linköping er der f.eks. planlagt en meget original bygning. Denne usædvanlige struktur er et vertikalt drivhus, som er designet til at reducere omkostningerne ved levering af friske grøntsager og bær til byens forbrugere og levere friske produkter til byens beboere.
Bygningen er en meget usædvanlig arkitektonisk hybrid af kontorlokaler og et drivhus. På sydsiden, hvor der er mest lys og varme, vil der være plads til dyrkning af grøntsager, og på den skyggefulde side af bygningen vil der være kontorer, som fylder ca. 2/3 af pladsen. Projektet hedder The World Food Building, og byggeriet blev påbegyndt i 2012. Projektets forfattere anslår, at dette vertikale drivhus vil kunne forsyne omkring 5.000 byens indbyggere med friske produkter og producere mere end 500 tons sunde grøntsager. Planterne vil blive dyrket ved hjælp af hydroponikmetoden, hvor alle de elementer, der er nødvendige for vækst og udvikling, kommer fra en vandig opløsning. Computerteknologi vil blive anvendt til at tilvejebringe de nødvendige klimatiske parametre i drivhusene, og robotsystemer vil erstatte mennesker i visse faser af dyrkningen. Selve idéen om bylandbrug er ikke ny, og lignende koncepter er ved at blive gennemført rundt omkring i verden. Fødevareproducenternes ønske om at komme tættere på forbrugerne er ganske logisk, fordi produkternes holdbarhed og dermed deres kvalitet falder under transport. Derfor er moderne virksomheder i stigende grad begyndt at opføre drivhuskomplekser til produktion af krydderurter og grøntsager direkte i byområderne ved hjælp af forladte produktionsanlæg til dette formål. Men der er kun få vertikale dyrkningsvirksomheder, og de fleste af dem er baseret i USA. De har problemer med finansiering og med at finde tekniske løsninger, som er atypiske for den nyeste teknologi, f.eks. belysning. På trods af dette har vertikale landbrug en fremtid, fordi det er et format, der sparer plads, hvilket er så værdifuldt i storbyområder. Mongoliet: hvorfor det blev kaldt den 16. republik, men aldrig blev accepteret som en del af Sovjetunionen
Del dette: