I verden af i dag er problemet med fødevaremangel ret akut. Millioner af mennesker på vores planet lider hver dag af fødevaremangel, og det er, selv om vi kun er omkring 7,6 milliarder mennesker. Men ifølge forskerne vil vi meget snart, i 2050, være 10 milliarder mennesker, og det er netop grunden til, at vi bør genoverveje vores holdning til problemet.
FN-eksperter har udviklet et koncept, ifølge hvilket det er muligt at løse problemet med sult på planeten, selv om dens befolkning stiger til 10 milliarder mennesker. Og løsningen er ikke at øge arealet af afgrøder med genetisk modificerede planter, der giver store udbytter, eller at producere kunstigt skabte fødevarer. Hvis vi skal løse problemet med sult, er vi nødt til at genoverveje de udviklede landes madvaner, som er alt for sparsomme med vores planets ressourcer. For eksempel har USA et meget højt forbrug pr. indbygger af rødt kød og mange andre produkter, mens andelen af mennesker, der lider af fedme i dette land, også er en af de højeste i verden. Denne situation er uholdbar, både med hensyn til udnyttelsen af naturressourcerne og med hensyn til folkesundheden. For at producere 1 kg kød bruger menneskeheden trods alt mange gange flere ressourcer og arealer end for at producere den samme mængde korn eller hønseæg. Men hvis folk i de udviklede lande ændrede deres kost til at spise mere frugt, grøntsager og kornprodukter og ikke spiste kød, rødt og hvidt, mere end en gang om ugen, ville der blive frigjort en enorm mængde fødevareressourcer, og folkesundheden ville blive væsentligt forbedret. Mongoliet: hvorfor det blev kaldt den 16. republik, men aldrig blev accepteret som en del af Sovjetunionen Initiativtagerne til en sådan global diæt er klar over, at ingen i den udviklede verden vil gå med til at ændre deres spisevaner bare for at redde menneskeheden på globalt plan. Netop derfor foreslår de, at det fastsættes på internationalt plan ved hjælp af passende regler. Selvfølgelig er selve idéen om at spise rigtigt for at bekæmpe sulten meget ædel og korrekt fra mange synspunkter. Desuden ville det kun berøre en lille del af verdens befolkning, da de fleste mennesker i Asien, Afrika og Latinamerika længe har spist på den måde, som FN går ind for. Spørgsmålet er, om lederne af den udviklede verden vil gå med til at ratificere og håndhæve sådanne instrumenter.
Del dette: