Et almindeligt syn på Hawaii er en kulsort lava-dal med et lille stykke skov midt i den. Denne oase er det, som lokalbefolkningen kalder en kipuka, og for dem er sådanne småøer ofte hellige.
Foto: Andrew Richard Hara/Hana Hou Disse områder er meget typiske for det hawaiianske landskab, der bliver til bakker og bjergsider. Sådan ser de ud: Når en vulkan går i udbrud, flyder lavaen ud over jorden og fortærer alt på sin vej, hvorefter den bliver til livløs jord. Kun højlandet er omgået, så det forbliver uberørt. Det er disse småøer, der er hjemsted for fugle og dyr, som kan søge tilflugt i denne oase fra et ugæstfrit miljø. Vi har tidligere fortalt dig, hvordan det er at bo ved siden af planetens mest aktive vulkan. Hawaiianerne er vant til denne måde at leve på og til, at elementerne med jævne mellemrum invaderer deres dagligdag. Det er umuligt at underlægge sig elementerne, men det er muligt at leve i harmoni med dem. Det er ikke overraskende, at hawaiianerne finder oaser midt i forstenet lava hellige og kraftfulde, fordi de i vid udstrækning er omgået af vulkaner. Foto: Andrew Richard Hara/Hana Hou 12 af USA's flotteste strande. Del 1 Kīpuka betyder “hul” på hawaiiansk. Desuden bruges ordet ikke kun i den mundtlige hawaiianske tradition om disse småøer, men har i løbet af århundrederne fået en meget større betydning. For hawaiianerne er en kipuka således et sted, hvor livet og kulturen bevares uanset indblanding udefra eller indblanding fra andre. Men dette begreb er ikke kun interessant ud fra et sprogligt synspunkt, det er også af stor betydning for forskere. Pointen er, at sådanne øer bliver biologiske reservoirer for dyr og planter. Kipuka er ofte adskilt af flere kilometer fra andre levedygtige områder, og mange dyr, og endnu mindre planter, er ude af stand til at bevæge sig til andre områder. De udvikler sig derfor i et isoleret miljø, hvor de er fanget af vulkanen. I sådanne territorier er genpuljen begrænset, og meget hurtigt bliver visse gener dominerende. Det betyder, at organismer, der er begrænset til kipuka-territorier, med tiden kan udvikle sig til nye arter. Sådanne oaser bliver derfor et fantastisk sted for forskning, hvor man kan observere udviklingen af små områder med oprindeligt samme jordbundssammensætning og natur. Et af de mest interessante områder for forskere på Hawaii er f.eks. Kīpukapuaulu skoven. Den har overlevet mange Mauna Loa-udbrud og er blevet en af de mest biologisk mangfoldige skove på øerne. Foto: Andrew Richard Hara/Hana Hou Disse oaser er også fascinerende for filosoffer og er blevet kaldt et mikrokosmos af Hawaii’s egen udviklingshistorie. Når alt kommer til alt, har de planter og dyr, der endte på Hawaiiøerne, udviklet sig på nye måder, og i løbet af flere årtusinder er der her opstået arter, som ikke findes noget andet sted på planeten. Vi talte i øvrigt om, hvordan øerne optræder i en anden artikel.
En oase omgivet af lava fra vulkanen Kilauea. Foto: wikipedia.org 
Foto: Andrew Richard Hara/Hana Hou 
Hawaii’s ældste kipuka og et helligt sted for lokalbefolkningen. Foto: hawaiibirdingtrails.hawaii.gov 
Del dette:
Relaterede indlæg
7 planter betragtes som farlige rovdyr
Antarktis fantastiske oaser: Er der liv blandt isen?
5 vidundere i De Forenede Arabiske Emirater, som ikke alle kender til
Mytiske slanger og porte til en anden verden: hvorfor der opstår undervandstornadoer i Bajkalsøen
Hvorfor er der albino træer blandt mammuttræer?
