Har nogen mand nogensinde levet på planeten (eller i det mindste i Cuba) så godt som Fidel Castros favorit, som var.. en ko? Lad os undersøge, hvorfor politikeren havde så lidenskabelige følelser for et dyr.
Kærlighedsmælk er et must
I den cubanske by Nueva Herona ligger der en lille mælkeproduktionsbedrift med et monument uden for portene. Og nej, den er ikke dedikeret til Fidel eller Che Guevara, en ko hugget i hvidt marmor. Hun var en ægte republikkens heltinde, en utrættelig arbejder, hvis liv blev fulgt af mange cubanere, og lokale sangere dedikerede sange til hende.
Denne heltindes navn er Ubre Blanca, som bogstaveligt talt betyder “hvidt yver”. Hun blev berømt, fordi hun producerede rekordstore mængder mælk.
En gåtur. Foto: ucrania-mozambique.blogspot.com Fidel Castro var vild med mejeriprodukter, og selv et af mordforsøgene på revolutionæren involverede gift, der blev puttet i hans milkshake. Da han kom til magten, lovede han cubanerne, at han ville løfte mælkeproduktionen til det næste niveau. Han ønskede, at landet skulle være verdens førende inden for mejeriprodukter og lovede, at cubansk ost ville være bedre end fransk ost, at lokal chokolade ville være bedre end schweizisk chokolade, og at isen ville være rigelig og helt sikkert den mest velsmagende i verden. Vi har forresten skrevet om kærligheden til is i en anden artikel. Men i alle disse løfter var der en komplikation. Hvilket problem stod alle de cubanske landmænd så over for? Faktum er, at Cuba har et meget varmt klima, og at kun én slags ko kan leve her – zebu’er. Det er hovedsageligt en kødrace, og det giver meget lidt mælk: højst halvanden liter om dagen, eller endnu mindre. Så Castros idé var meget enkel: krydsning af zebu’er med flere malkekøeracer. Programmet fik et lovende navn – Supercow – og de mest frugtbare dyr blev bragt til øen med store omkostninger. Og så blev Ubre Blanca født, halvt Holstein og halvt Zebu. Hun havde alle sine forældres charmer: høj Holstein-mælkekapacitet og modstandsdygtighed over for det varme zebuklima. Ubre var desværre den eneste ko af denne type i Cuba, og forsøg på at opdrætte andre typer køer mislykkedes fuldstændigt. Mongoliet: hvorfor det blev kaldt den 16. republik, men aldrig blev accepteret som en del af Sovjetunionen Holstein race. Foto: Biodiversity Heritage Library/flickr.com Ubre Blanca gjorde dog sit arbejde efter bedste evne, og det er derfor, hun var elsket af Castro. Hun blev født i 1972 og var helt sikkert den mest berømte ko på planeten. Politikeren var besat af tanken om at producere 100 liter mælk om dagen. Og det lykkedes: Den cubanske heltinde har en rekord på næsten 110 liter om dagen. På et år kan Ubre’s produktion sammenlignes med et lille mejeri, nemlig 24.000 liter mælk. I gennemsnit gav Ubre Blanca fire gange så meget mælk som den gennemsnitlige ko. Og helt ærligt, ingen almindelig ko levede så godt som Ubre. Cubas vigtigste kylling blev overvåget døgnet rundt, hendes stald var topmoderne, og den havde endda aircondition. Men de kongelige levevilkår sluttede ikke her: Under hendes fire malkninger blev der altid spillet beroligende musik, og hun blev fodret med mad, der tidligere var blevet testet på andre dyr. Der var et forsøg på at forgifte Castro – hvad nu, hvis gerningsmændene kom tæt på hans kæledyr? Så Ubre Blanca var en rigtig stjerne: Efter kælvningen blev hun stolt vist frem for journalisterne og viste sin styrke, sin kraft og naturligvis sine store yvere. Koen blev nærmest tilbedt, og der var store forventninger til hendes afkom. Desværre blev den cubanske favorit efter sin tredje graviditet syg og fik konstateret en svulst. Forskere i Havana tog hendes æg til brug i fremtiden, og derefter blev Urbe aflivet. Hendes krop blev balsameret og udstillet i det nationale kvægsundhedscenter, så alle kunne se Cubas mest berømte kvægavler. Der blev også skrevet en nekrolog til hende på en side i en lokal avis, og hun blev hædret med militære æresbevisninger efter sin død. Castro selv beordrede et stort portræt af Ubre til at blive hængt op på Nationalbibliotekets bygning, som var synlig fra hans kontorvindue. Ubre Blanca blev balsameret i 1987 Foto: AFP/Getty Images Ingen af Ubre’s efterkommere har været i stand til at opnå en sådan frugtbarhed, og alle den cubanske leders bestræbelser på at avle en ko på 100 liter har været forgæves. Han vendte tilbage til sin Supercow-idé flere gange, og da aktive kloningseksperimenter begyndte rundt om i verden i 2000’erne, beordrede Castro forskere til at klone prøver indsamlet før den cubanske heltindes død og skabe en hel besætning. Men selv dette arbejde var ikke vellykket. I dag er der stadig mangel på mælk i Cuba, og det er kun gravide kvinder og børn under syv år, der får den gratis. Og et kilo mælkepulver koster ca. ¼ af en cubaners gennemsnitlige månedlige indkomst i butikken: mælk er altså stadig en luksusvare. I øvrigt kan du se på Cuba i den periode, hvor Ubra Blanca var i aviserne: Vi viste øen i firserne i dette stykke.
Ikke alle køer giver lige meget mælk
Cubansk zebuko. Foto: lezumbalaberenjena/flickr.com
De kongelige levevilkår
Fidel Castro med Ubre Blanca. Foto: AFP Photo
Cubansk stempel. Foto: thewebinarvet.com
Der går køer rundt på øen. Foto: Martin Cathrae/flickr.com
Del dette: