Det er bedre at forebygge sygdomme end at helbrede dem. Og alle nationer har deres egne traditionelle metoder til at beskytte kroppen i deres arsenal. Nogle af dem kan være afskrækkende, mens andre kan du tage til efterretning. I dag vil vi fortælle dig, hvordan indbyggerne i det nordlige Sibirien beskyttede sig selv og deres hjem mod indtrængning af sygdomsfremkaldende bakterier.
Hvordan Komis bekæmper parasitter
Foto: mnr.gov.ru Komi-folket bor i Rusland i flere regioner og distrikter. De opfandt deres egen måde at slippe af med parasitter, der kunne fungere som smittebærere for forskellige sygdomme. For at slippe af med væggelus og kakerlakker plejede de at forlade deres hjem og bo hos deres slægtninge, når der var hård frost: på den måde slap de af med de besværlige insekter ved at fryse dem ud. For at slippe af med irriterende fluer smuldrede de fluemøl i vand eller forgiftede dem med medicinske asparges. Foto: Taras Rynza/flickr.com Neneterne har længe været et nomadefolk. Før de blev introduceret til det faste liv og dets egenskab af bad, rensede neneterne deres hud, mærkeligt nok, ved hjælp af pels. De lagde et klæde af hjorteuld på deres bare kroppe, lagde en bunke indeni og bar det i flere dage. Det uldne hår tørrede det ophobede snavs og produkter fra den menneskelige varmeudveksling af fra huden. Efter en sådan rengøring tog nenets folk deres tøj af, rystede skidtet ud med piskeriset, tørrede det og brugte det igen. Det er bemærkelsesværdigt, at hyrdernes hud var renere end huden hos dem, der boede i bygden og brugte badehuset. Mongoliet: hvorfor det blev kaldt den 16. republik, men aldrig blev accepteret som en del af Sovjetunionen Foto: Irina Kazanskaya/flickr.com Nordiske folkeslag er på forhånd hærdede over for lave temperaturer og stærk vind. I mange århundreder har Khanty’erne, for at være stærke og sunde, hærdet selv spædbørn. Man plejede at pakke et nyfødt barn ind i sne, fordi man troede, at det ville mindske frostens og vindens hårdhed. Som rensdyropdrættere brugte Khanty’erne også tøj lavet af rensdyrskind, og derfor ligner deres metoder til rensning af huden dem, som Neneterne bruger. En dukke påført af pels på indersiden, der er strippet for snavs og keratiniserede hudceller. Khanty’erne brugte hjortefedt som et naturligt antiperspirant (men hvad skal man bruge det til i nord?). For at undslippe små myg, snyltefluer og andre myg om sommeren plejede khanty’erne at tåge sig selv og deres rensdyr med røgen fra frisk græs, der blev sat i brand. Eric Holm-Olsen med tjetjiske kunstnere. Foto: U.S. Consulate Vladivostok/flickr.com Chukchi-rensdyrhyrder, der levede under de brutale forhold i Norden, var ingen undtagelse og bar deres tøj med pels indeni. De foretrak ikke at vaske det naturlige beskyttende lag af den menneskelige krop af. Chukchi brugte ild i stedet for vand til at rense deres hud. En eller to gange om måneden tog tjetjenerne alt deres tøj på og varmede sig ved bålet i flere timer, og efter at have fjernet det ved hjælp af varmen skrabede de det ophobede snavs af med knogleskrabere. Efter denne procedure gned tschuktjierne sig ind i sælfedt, som fugtede og beskyttede deres kroppe mod hypotermi og bid fra blodsugende insekter. Det kan virke overraskende ved første øjekast, men da man i sovjetårene fjernede tjetjiske børn fra deres familier og placerede dem i fem dage i børnehaver eller kostskoler, hvor de kunne bade regelmæssigt, steg børns sygelighed og endda dødeligheden. Der er altså meget at tænke over. Find ud af, hvilke almindelige ting tjetjkerne opfandt i verden i dag i vores artikel, og få et nærmere indblik i livet i det nordlige Rusland her.
Nenets hygiejne
Hærdning fra jægersoldaterne
Chukchi måder at beskytte kroppen på
Del dette: