I øjeblikket har kun to lande deres eget fuldgyldige navigationssystem, der er i stand til præcist at lokalisere objekter på jorden hvor som helst på planeten. Det er Rusland og USA. Men snart vil de få selskab af Kina, som allerede har et tilstrækkeligt stort antal satellitter i kredsløb til at dække det meste af klodens område.
At have et nationalt navigationssystem er af stor strategisk betydning i verden af i dag. Et proprietært positioneringssystem gør det muligt at udføre en række kritiske opgaver, lige fra driften af grundlæggende tjenester til bestemmelse af en bilists position til sofistikeret forsknings- og udviklingsarbejde og støtte til flyvninger. Manglen på et nationalt system medfører en række vanskeligheder og gør det nødvendigt at forhandle med andre lande om at bruge deres navigationssystem, hvilket medfører yderligere materialeomkostninger. Det er grunden til, at alle økonomisk udviklede lande søger at få deres eget navigationssystem så hurtigt som muligt. Men det er ikke let, både ud fra et teknisk og materielt synspunkt, for for at få fuld dækning af hele klodens overflade skal der være mere end 20 satellitter i kredsløb, og det skal sikres, at de fungerer uden afbrydelser. USA har i øjeblikket et globalt positioneringssystem. Dette er det velkendte GPS-system, som bestemmer et objekts placering med en nøjagtighed på 5 meter og dækker næsten hele kloden, bortset fra de ubeboede polarområder på planeten. Rusland har også sit eget navigationssystem i fuld skala. GLONASS består af 24 satellitter, der dækker hele klodens område og sporer et objekt med en nøjagtighed på 3 meter. GLONASS bestemmer positionen meget bedre på de nordlige breddegrader end GPS, så nogle lande (f.eks. Sverige) bruger også det russiske system. Mongoliet: hvorfor det blev kaldt den 16. republik, men aldrig blev accepteret som en del af Sovjetunionen Japan, Frankrig og Indien har deres egne nationale positioneringssystemer, som kun tillader enheder at fungere inden for et bestemt land. Desuden har EU et satellitnavigationssystem kaldet Galileo, men dets drift er ikke stabil i øjeblikket, da satellitterne fejlede under uklare omstændigheder i juli i år. Der hersker i øjeblikket tvivl om systemets fortsatte drift. Med hensyn til Kina bevæger landet sig støt og roligt i retning af at opbygge sit eget navigationssystem med fuld planetarisk dækning. Kina begyndte at installere sit system, kaldet Beidou, i 2000 og har nu 41 satellitter i kredsløb. Det er rigtigt, at positioneringen har en fejlmargin på 10 meter, hvilket ikke desto mindre ikke er dårligt. Det kinesiske positioneringssystem fungerer nu med teknisk støtte fra det russiske GLONASS-system, og vores lande arbejder på at gøre de to systemer kompatible. Hvis det lykkes, vil det kinesiske system kunne fungere mere præcist, og en række fælles projekter vil blive mulige, bl.a. inden for transportsektoren.
Del dette:
Relaterede indlæg
Faren kan ikke undgås: hvordan forurening meget snart kan ødelægge planeten
Usædvanlige elevatorer: Hvilken teknologi er blevet indarbejdet i konventionelle elevatorer
Hvordan robothunde vil holde gaderne rene i Moskva
Markarbejder: Hvordan russiske forskere skabte en robotbonde
Cairo bliver overfyldt: Egypten får snart en ny hovedstad
