I skovene i Thailand og Indonesien kan man observere et mærkeligt mønster. Fra et lille hul i et træ dukker en fugls massive næb af og til op for at tage føde fra sin partner. Hullet er tydeligvis for lille til, at en fugl med et så stort næb kan klemme sig igennem, men alligevel kommer den ind på en eller anden måde. Den har været fanget der i tre måneder. Men hvordan er den kommet dertil, og hvorfor gør en så stor og stærk fugl ikke noget forsøg på at flygte? I dag vil vi fortælle dig om den tohornede kalao og om disse fugles usædvanlige parringsadfærd.
Den tohornede kalao, eller stor indisk kalao, er vidt udbredt i tropiske skove fra foden af Himalaya til Malakkahalvøen og den indonesiske ø Sumatra. Deres høje, gennemtrængende kald kan høres fra de øverste etager i skoven, hvor kalao’erne spiser deres yndlingsføde, nemlig træernes frugter. De er ret store fugle, de største af alle næsehornsfugle, og de kan blive 1,3-1,5 meter store. De tohornede kalaoer har fundet en genial måde at opfostre deres unger på, som giver beskyttelse mod rovdyr og maksimal sikkerhed for deres afkom. Og mens andre fuglereder er plaget af aber eller slanger, er de tohornede kalaos boliger lige så sikre som uindtagelige middelalderborge. Denne art af kalao yngler, når den våde årstid kommer i troperne. Parret vælger en stor hule, der er stor nok til at huse en stor hun og hendes kommende unger. Når hunnen har valgt et hjem, begynder hun at bygge sin fremtidige rede. Hun tager lerjord med sig og blander den med planteaffald og ekskrementer, hvorefter hun bygger vægge, der dækker indgangen til reden. Den sidste fase af konstruktionen udføres indefra, så fuglen i sidste ende kan blive i hulrummet. Man fortsætter opbygningen af lervæggen, indtil der er et lille hul i den, lige nok til at fuglen kan stikke sit næb igennem. 12 af USA's flotteste strande. Del 1 Når hunnen er i et sikkert skjul, lægger hunnen æg og ruger sine unger ud. Hannen derimod fodrer sin mage og derefter ungerne, som normalt er to. Familiefaderen bringer ufortrødent sin ubevæbnede partner figner, nødder og andre tropiske lækkerier. Regelmæssig fodring og besøg gennem det lille vindue fortsætter i tre måneder. Dette maratonløb udmatter manden i en sådan grad, at han taber sig betydeligt i vægt. Men det mest interessante er, at hunnen under “indespærringen” undergår en fjerdragtændring. Hun skifter farve og forbliver fjerløs i en uge. Men hannen vil aldrig se sin udvalgte hun i et så uattraktivt udseende: kun hendes næb kan ses gennem det lille hul, så hun er lige så smuk for ham, som da hun først blev introduceret. Når ungerne er omkring 2 måneder gamle, bryder moderen muren ned og slipper dem løs i den vidunderlige verden af troperne, fuld af eventyr og fare. Jeg vil gerne nævne et andet interessant par fra fuglenes verden, som har en meget interessant parringsadfærd. De usædvanlige grøn-røde papegøjer, der lever i Australien, har længe vildledt ornitologer ved at udgive sig for at være to forskellige arter af fugle. Læs om disse interessante fugle i en af vores historier.
Del dette: