I forventning om fremtidige missioner til Mars spørger forskerne i stigende grad, hvor farligt et langt ophold i rummet er for mennesker. Forskere har i lang tid fokuseret på at studere det psykologiske klima i et lille, isoleret team som forberedelse til sådanne missioner. Men nyere forskning har vist, at forholdet mellem astronauter ikke er det største problem i forbindelse med langvarige flyvninger og fremmede missioner. Det viser sig, at den menneskelige hjerne begynder at fungere helt anderledes i vægtløshed end på Jorden, og det mener forskerne kan gøre en væsentlig forskel for rumforskning.
Det menneskelige vestibulære apparats funktion er direkte forbundet med jordens tyngdekraft. I det ydre rum eller f.eks. på Mars, hvis tyngdekraft kun er 0,3 brøkdel af Jordens, står det vestibulære apparat og dermed hjernens arbejde over for en række vanskeligheder. Hvis man ser bort fra komplicerede videnskabelige termer, kan man sige, at hjernen opfatter en oprejst kropsstilling som en tilstand af aktivitet og vågenhed, og en vandret stilling som en tilstand af hvile. Og i en tilstand af vægtløshed fungerer den menneskelige hjerne nogenlunde, som om personen var i hvile. Med denne funktion i tankerne gennemførte forskerne en undersøgelse af hjerneaktivitet i liggende og stående positioner. Det viste sig, at når man løser lignende problemer, er en person, der ligger ned, dvs. hviler, ikke tilbøjelig til at eksperimentere og træffer beslutninger i henhold til en skabelon. Samtidig tager en sådan person ofte ikke hensyn til råd eller begrundet kritik udefra. Når den menneskelige hjerne er i oprejst stilling, er den mere aktiv og søger efter originale måder at løse problemer på. På den baggrund har forskere foreslået, at astronauter i vægtløshed i længere tid vil opføre sig på samme måde. En vis afslapning af hjernen er ikke så slemt, hvis alt går efter planen, men i tilfælde af en unormal situation kan det forårsage en alvorlig fejl, når hjernen ikke er i stand til at finde den rigtige løsning. Et andet problem, som forskerne påpeger, har også at gøre med hjernens funktion, eller rettere sagt med ændringen i dens struktur. Hjernen hos en person i vægtløshed stiger opad og bliver presset mod kraniet. Desuden er der en stigning i cerebrospinalvæske, som bogstaveligt talt presser de forskellige dele af hjernen, hvilket forringer deres arbejde. Astronauter, der tilbringer lange perioder på ISS, oplever hovedpine og synsforstyrrelser. Forskerne tilskriver disse virkninger specifikt til ændringer i hjernestrukturen forårsaget af vægtløshed. Hver ny undersøgelse viser således, at vægtløshed ikke er så uskadelig for menneskekroppen, som det umiddelbart kan se ud. Det er ikke kun bevægeapparatet, der lider, når det udsættes for unormale forhold, men også hjernen. Forskerne kan ikke løse dette problem på nuværende tidspunkt, og den eneste måde at afbøde virkningerne af den manglende tyngdekraft på Jorden på er at skabe kunstige tyngdekraftforhold for mennesker. Men selv da er det teknisk set ikke så enkelt. Skeptikerne er derfor ikke overbevist om, at en mission til Mars, der er planlagt til 2030’erne, overhovedet kan finde sted. I tilfælde af et langvarigt ophold i vægtløshed, og missionen til naboplaneten vil tage flere år, vil den menneskelige hjerne måske ikke overleve. Mongoliet: hvorfor det blev kaldt den 16. republik, men aldrig blev accepteret som en del af Sovjetunionen
Del dette:
Relaterede indlæg
Humor ud fra et videnskabeligt synspunkt: hvorfor vi finder én ting morsomt og en anden ikke
Faren kan ikke undgås: hvordan forurening meget snart kan ødelægge planeten
Usædvanlige elevatorer: Hvilken teknologi er blevet indarbejdet i konventionelle elevatorer
Video: Astronaut sidder fast om bord på ISS under vægtløshed
En ny æra for biografen: Er det sandt, at der vil blive bygget et filmstudie i rummet?
